Spring til indhold

GRAND OPENING – Atelieret 145

Fredag den 20. februar 2026 kl. 17.00–21.00 åbner Atelieret 145 dørene på Finsensvej 145, Frederiksberg (FFB Finsenshave).

Det tidligere vaskeri har fået nyt liv. Lokalet er nu omdannet til et nyt atelierfællesskab, hvor kreative kræfter fremover vil have deres daglige virke.

Bag Atelieret 145 står:

Ane Asmussen
Ananda Larsen
Pelle Juul Carlsen
Qnud Caos

Ved åbningen får du mulighed for at kigge indenfor i atelieret, møde kunstnerne og opleve deres værker helt tæt på. Arrangementet markerer starten på et nyt kreativt samlingspunkt i området – et sted hvor kunst og lokalt fællesskab mødes.

Alle er velkomne.

Læs mere om arrangementet her:
facebook.com/events/s/atelieret-145-grand-opening/1404192321166645/