Spring til indhold

Vigtig information om parkering på Stjernen!

  • af

Kære beboere

Servicecenteret (tidligere ejendomskontoret) oplever i øjeblikket et stigende antal henvendelser vedrørende parkeringssager.

Bemærk:
Servicecentret kan ikke håndtere eller annullere parkeringsafgifter. For alle henvendelser vedrørende afgifter og hjælp med parkerings-appen, kontakt venligst Unopark via deres hjemmeside (unopark.dk) eller på telefonnummer 70 209 204.

Unopark’s telefontider:

  • Mandag – Torsdag: 09.00 – 17.00
  • Fredag: 09.00 – 16.00
  • Lørdag, søndag og helligdage: Lukket

Vi informerede om skiftet til Unopark i starten af juni 2024 gennem et husstandsomdelt brev, på de blå tavler i opgangene og på ffbstjernen.dk. Her blev det blandt andet forklaret, at man skal bruge app’en PARQO (til både iPhone og Android). Hvis du oplever problemer med denne app, skal du henvende dig til Unopark, og ikke til kontoret på Stjernen.

NB! MitCP er stadig åben, men brug ikke den længere, hvis du vil undgå en afgift!

Årsag til skiftet af parkeringsselskab:
Vores tidligere parkeringsselskab startede som en god samarbejdspartner, men over tid blev det vanskeligt at få kontakt, og serviceniveauet faldt betydeligt. Derfor besluttede vi at afslutte samarbejdet og finde et nyt firma.

Hvorfor skal man bruge en app?
Der har i mange år været frustrationer over manglen på parkeringspladser på Stjernens område. Desværre er der for få P-pladser i forhold til antal lejemål, og der har været problemer med snyd og kopiering af parkeringstilladelser. Ved at bruge en elektronisk app, forsøger vi at eliminere disse problemer, da snyd er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, med elektronisk overvågning.

Med hensyn til gæsteparkering:
Der er i alt 420 parkeringstilladelser af 4 timer hver, som fordeles over 12 måneder. Det betyder, at hvert lejemål uden bil kan få op til 35 x 4 timer pr. måned. Vi erkender, at dette er meget restriktivt, men der er to gode grunde til dette:

  1. At begrænse antallet af “fremmede biler”, der optager de få tilgængelige parkeringspladser i for lang tid.
  2. At forhindre misbrug, hvor nogle kunne forsøge at “samle tid sammen” og dermed parkere på pladserne i en længere periode end tilladt.

Behandle venligst Stjernens personale ordentligt!
Vi har nogle af de bedste medarbejdere her på Stjernen, og de arbejder hårdt for at yde os beboere den bedst mulige service. Husk, det er ikke blot dårlig opførsel at overfuse vores personale, men det kan også være grund til opsigelse af dit lejemål. Parkering er bilejerens ansvar, ikke personalets.

Tak for jeres forståelse og samarbejde.

Med venlig hilsen,
Afdelingsbestyrelsen og personalet på Stjernen

Link: Mere information om parkering på Stjernen