Den 9. februar 2016 slukker YouSee endegyldigt for det analoge tv-signal. YouSee oplyser, at lukningen er nødvendig for at skabe mere plads i kabel-tv-nettet til højere bredbåndshastigheder og sikre, at kapaciteten rækker til det stigende streamingbehov.
Hvad betyder det for dig med et ældre fjernsyn?
Hvis du har et ældre fjernsyn, der kun kan modtage det analoge signal (hovedsageligt billedrørs-tv), vil du efter den 9. februar 2016 opleve sort skærm.
Sådan undgår du sort skærm
- Tjek om dit tv (fladskærm) har en DVB-C/MPEG-4 modtager her. Hvis ja, vil du kunne se kanalerne i den digitale version. Så skal tv’et blot indstilles rigtigt. Få hjælp til at indstille kanalerne korrekt på dit tv her
- Har du allerede YouSee Plus (en digitalboks fra YouSee), så skal du ikke foretage dig noget. Du vil ikke opleve nogen ændring og fortsætter som hidtil
- Køb et nyt digitalt fjernsyn
Hvilke tv-kanaler er berørte af slukningen?
Følgende analoge tv-kanaler slukkes i YouSee’s tv-pakker. I alt 23 kanaler:
DR1, TV 2, DR Ramasjang, TV3, Kanal 5, TV3+, 6’eren, Kanal 4, TV 2 Charlie, TV 2 News, MTV, Animal Planet, Discovery Channel, TV3 SPORT 1, ID Investigation, Eurosport, National Geographic Channel, Nickelodeon, CNN, Disney XD, Cartoon Network, VH1 og BBC Brit.
Alle tv-kanalerne fortsætter naturligvis og kan fortsat ses i en digital udgave.
Læs mere her