Stjernens traditionsrige fastelavnsfest blev afholdt i klub ‘Jokeren’ søndag 10. februar
og var en stor succes.
Mere end et halvt hundrede børn og voksne var mødt op,
og specielt børnene havde været fantastisk kreative med mange flotte udklædninger.
Køllerne blev svinget lystigt og med stor iver, og der blev kåret
både kattedronninger og kattekonger i kategorierne for ‘de helt små’, ‘de små, ‘de lidt større’ og ‘de voksne’.
Som det ses på billederne var sidstnævnte gruppe lidt mere hverdagsagtigt udklædt.
Alt i alt en rigtig god dag for både små og store Stjerne-beboere!
Vi glæder os allerede til næste års fastelavnsfest på Stjernen.