Med udgangen af juni måned fratrådte John Jensen som ejendomsleder for Stjernen efter næsten 19 år.

Der blev holdt afskedsreception i “Bryggeriet” den 25. juni hvor der var mødt mange op for at tage afsked med John; både beboere, samarbejdspartnere, bestyrelsesmedlemmer, AKB/KAB ansatte, samt venner og Johns familie.

I sin tale sagde AKB Stjernens formand Klaus Linder bl.a.: ”Du har altid været loyal til alle sider – overfor beboerne, din arbejdsgiver og afdelingsbestyrelserne og dine kolleger på Stjernen.”

Klaus Linder fremhævede også, at der i Johns tid i spidsen for Stjernen bl.a. er gennemført den store ombygning, ny materielgård, nyt beboerhus, opførelse af Fasanhaven, nye vaskerier, modernisering af badeværelser og snart; nye køkkener og nyt byggeri ved Flintholm.

Formanden sluttede af med at sige at vi vil komme til at savne John, hvorefter der råbtes et trefoldigt hurra for John, AKB Frederiksberg, og for Gert Schou Jørgensen, vores nye ejendomsleder.

Farvel til John Jensen/Goddag til Gert Schou Jørgensen
Tagget på: